Kvinde_foran_computer_iStock

Sådan passer du på dine øjne foran computerskærmen

Arbejde ved computerskærme giver ofte gener i form af tørhed, svien og irritation i øjnene, samt træthed, ondt i nakken og hovedpine. Der er imidlertid aldrig påvist egentlige skader på øjnene fremkaldt af arbejde ved computerskærme, og øjnene bliver aldrig trætte af at blive brugt. Dataskærme udsender ingen sundhedsskadelig stråling. Der er derfor ikke behov for at beskytte øjnene med særlige briller som for eksempel ved svejsning eller i stærkt sollys.

Årsagerne til irritation af øjnene skal dels søges i vanskelige synsforhold for eksempel dårlige lysforhold  ved skærmarbejdet og dels i en række indeklimaforhold på arbejdsstedet.

Er det hårdere at læse på skærm end på papir?

Øjnenes opgave foran computerskærme kan generelt sammenlignes med en almindelig læseopgave på papir, hvor små detaljer for eksempel bogstaver, ordbilleder eller figurer skal identificeres. På moderne computerskærme er tegnstørrelse og typografi normalt af samme kvalitet som på papir. Hvis man har problemer med at læse på skærmen, er det derfor primært knyttet til lysforholdene og kontrasten på skærmen.

Foruden til læsning af tekst og tal anvendes computerskærme med grafiske figurer og tegn til styring og overvågning af processer for eksempel til signalstyring på tognettet og i luftfart, automatiseret påfyldning af øl på bryggerier og GPS i biler. Også til disse opgaver er lysforholdene af stor betydning for skærmenes læselighed og hermed risikoen for fejl i processtyringen samt for optræden af øjneirritation. Tegn, der bevæger sig eller blinker, vil fange vores opmærksomhed, så vi automatisk ser på disse. Dette kan være vigtigt ved anvendelse af skærme til processtyring, men vil være generende ved læsning eller talbehandling på skærmene.

Hvorfor bliver vi trætte i øjnene af at læse?

I hjernen tolkes det, øjnene ser. Tolkningen er afgørende for opfattelsen af det sete. Hvis det, der præsenteres, er svært at se eller svært at tolke, optræder gener og træthed. Generne skyldes ofte ubevidste kompensationer, for eksempel kniber vi øjnene sammen, når vi skal se små detaljer, eller vi ”glemmer” at blinke, fordi vi er meget koncentreret om, hvad vi ser.  Nogle skrifttyper er sværere at læse end andre, ligesom skriftstørrelsen spiller en rolle for, hvor let en tekst er at læse.

Skærmbilledet skal stå roligt uden bevægelse af tegnene, og der må ikke være flimmer.

Hvor meget lys skal der være, når man arbejder ved computerskærme?

Tegnkontrasten på en computerskærm afhænger af skærmens lysniveau, lyset i omgivelserne og af farvevalget. Hvis der er meget lys i omgivelserne for eksempel udendørs en solskinsdag nedsættes skærmkontrasten, og det er næsten umuligt at se, hvad der står på skærmen.

I arbejdslokaler, hvor man sidder ved computerskærme, skal der være gardiner eller persienner, der kan begrænse indfaldet af dagslys. Arbejdspladsen skal desuden indrettes, så der ikke er et vindue eller en solbeskinnet væg bag skærmen.

Den kunstige belysning i lokalet skal sikre et rimeligt ikke for lavt lysniveau. Lamper og armaturer skal være anbragt, så de ikke give reflekser i skærmen eller blænder medarbejderen eller dennes kolleger.

Hvornår skal man bruge briller foran computerskærmen?

Når man arbejder foran computerskærme, er det en næropgave for øjnene, der ikke principielt adskiller sig fra andre arbejdsopgaver ved et skrivebord. Personer under 40 – 45 år har bevaret evnen til at stille skarpt på noget, der er nær på. De kan derfor arbejde ved computerskærme uden briller eller med de briller eller kontaktlinser, som de normalt bruger.

Fra 40 – 45 års alderen vil den aftagende evne til at se skarpt tæt på, gøre det nødvendigt at anvende briller til læsning og andet nærarbejde. Disse briller kan være rene læsebriller med én styrke i glassene eller briller med flere glasstyrker evt. med glidende overgange mellem de forskellige styrker.

Nærbriller udformes normalt til læseafstande på 40 – 50 cm med blik let nedad, hvilket ofte er ok til arbejde med bærbare computere. På arbejdspladser med stationære computere vil skærmen derimod ofte være placeret i en anden afstand og med en anden blikretning. I disse tilfælde kan det være nødvendigt, at anskaffe en arbejdsbrille tilpasset den konkrete indretning af arbejdspladsen.

Hvilke brilleglas skal man bruge foran skærmen?

Anvendes briller med flere styrker i glassene til arbejde ved computerskærme, vil den del af brilleglasset, der giver skarpsyn på skærmen ofte være ret begrænset. For at se skarpt må brugeren derfor holde hovedet i en bestemt stilling. Disse flerstyrkeglas vil derfor indirekte kunne medføre fastlåste arbejdsstillinger med smerter i nakke og øverste del af ryggen. For at reducere denne risiko anvendes ofte glas med nærfelter større end normalt som arbejdsbriller til brug ved computerskærm.     

For at undgå at få ondt i ryg og nakke er det i det hele taget væsentligt at holde hyppige korte pauser i arbejdet. I pauserne bør man lave rygøvelser, hvor nakke- og skuldermusklerne løsnes.

Bruger medarbejderen kontaktlinser, kan linserne også benyttes ved computerskærmen, men specielt i vinterperioden med tørt indeklima kan linserne tørre ud. Det kan derfor være nødvendigt at dryppe øjnene hyppigt med sterilt saltvand.

Hvordan er den bedste placering af computerskærmen?

Når vi læser eller ser på detaljer på nær hold skal begge øjne drejes lidt indad (konvergere). Denne bevægelse er lettest, hvis vi samtidigt retter øjnene lidt nedad. Hvis computerskærmen er placeret over øjenhøjde skal øjenlågene hæves, og øjenakserne rettes indad og opad på samme tid. Denne stilling vil hos langt de fleste hurtigt føre til, at man bliver træt, øjnene udtørrer og man får smerter i øjenmusklerne af belastningen. Skærmen bør derfor ikke placeres over øjenhøjde. Er en høj placering nødvendig, for eksempel på arbejdspladser med overvågning af flere skærme, bør skærmene anbringes så afstanden mellem skærmen og øjnene er mindst 70 – 80 cm. eventuelt ved at medarbejderen kan flytte eller læne sig bagud, uden at dette påvirker mulighederne for at bruge tastatur eller mus.

Baggrunden for skærmen og selve skærmbilledet skal være roligt uden blinken eller uvedkommende bevægelse, der kan forstyrre opmærksomheden.

Hvad er den bedste tegnstørrelse?

For at øjet kan skelne tal og bogstaver skal disse have en vis størrelse. Kravet til størrelse vil afhænge af afstanden fra øjnene, jo længere væk tegnene er, des større skal de være.

Personer med normalt syn kan med en læseafstand på for eksempel 50 cm. læse bogstaver på under 2 mm. Komfortabel læsning kræver dog en lidt større tegnstørrelse. Bliver tegnstørrelsen for stor, bliver det sværere at danne ordbilleder, og herved mister man en del af læsefunktionen.

Til egentlig tekstlæsning i en afstand på 40 – 50 cm anbefales tegnstørrelser på 2 – 4 mm, og ved synsafstande på 50 – 70 cm tegnstørrelser på 3 – 5 mm målt som højden af et stort bogstav.

Til opgaver med talbehandling anbefales samme eller lidt større tegnstørrelse.

Store tal læses lettest, hvis de opdeles f.eks. læses et kronebeløb lettere 2.345.678. end 2345678 og et telefonnr. lettere 9876 5432 eller 98 76 54 32 end 98765432.

Hvilke farver er lettest at læse på skærmen?

Tegnkontrasten er forskellen mellem lysheden af tegnet og baggrunden. Den største synlighed opnås med sorte tegn på hvid baggrund, idet den lyse baggrund sikrer, at øjet er mest følsomt. Øjets følsomhed er forskellig for de forskellige farver, og følsomheden ændres efter lysniveauet. Følsomheden er størst for de gul-grønne farver og mindst for rød og blå. Kombinationen af farvede tegn og farvet baggrund vil ofte nedsætte læsbarheden. Gul tekst på hvid baggrund eller blå tekst på sort baggrund giver meget dårlig kontrast, og er derfor næsten umulig at læse.

Tårefunktionen hindrer vores øjne i at tørre ud

Hornhinderne er normalt dækket af en tynd tårefilm, der holder hornhindens overfladeceller fugtige og sikrer en glat overflade, så vi kan se klart. Tårefilmen nedbrydes let, så for at holde filmen intakt, må vi blinke 4 – 6 gange i minuttet. Er vi synsmæssigt koncentreret, nedsættes antallet af blink, og tårefilmen når at bryde ned mellem to blink, så synet sløres, og øjnene bliver irriterede. I forsøg på at kompensere ubehaget begynder øjnene eventuelt at løbe i vand, Det betyder, at vi paradoksalt nok får tørre øjne, der løber i vand.

Med alderen bliver kvaliteten af tårefilmen dårligere, fordi bindehinderne producerer mindre slim. Også i disse tilfælde vil øjnene reagere med en øget tåreproduktion.

Den normale tåreproduktion aftager om natten. Medarbejdere, der har aften- og natarbejde vil derfor ofte opleve gener i form af tørhed i øjnene. En del af disse gener kan afhjælpes ved, at man drypper øjnene med kunstige tårepræparater.

Hvordan påvirker indeklimaet vores øjne?

Støv i indeklimaet kan påvirke vores produktion af tårer og give tåreflod og allergiske reaktioner. En del indeklimastøv indeholder for eksempel afstødte hudceller og sæberester, der kan nedbryde tårefilmen. Hvis støvet kommer i øjnene vil det derfor irritere øjnene og medføre svie og tåreflod.

De statisk elektriske felter på computerskærmenes forflade kan bidrage til vandring af støv fra medarbejderen til skærmen eller omvendt. Den vigtigste kilde til støv i øjnene er dog medarbejderens egne fingre.  ”Hvad vi har på fingrene, har vi også i øjnene”.

Støv på arbejdspladsen for eksempel tonerstøv, papirfibre og sæberester på gulve og borde efter rengøring kommer på fingrene, når vi arbejder, og med hænderne føres støvet op i øjnene.  Indeklimastøv kan herved give irriterede øjne hos medarbejdere, der arbejder foran skærme og bruger synet intensivt.

Læs mere:

Derfor skal du passe på dine øjne i solen
De almindeligste øjenproblemer