Billede_Derfor skal du passe på dine øjne i solen

Derfor skal du passe på dine øjne i solen

De fleste kender fornemmelsen i øjnene efter en lang dag i solen uden solbriller. Øjnene er trætte, irriterede  og måske lidt røde. For ligesom solen kan skade huden og gøre os forbrændte på huden, kan solens stråler også give skader i øjnene.

Solen udsender stråling

Solen udsender energi i form af elektromagnetisk stråling. Strålingen opdeles i ioniserende og ikke ioniserende stråling.

Den ioniserende stråling (røntgen og gammastråling) kan skade biologisk væv, men denne stråling standses næsten totalt i atmosfæren, så påvirkningen ved jordens overflade er meget begrænset.

Den ikke ioniserende stråling opdeles ud fra bølgelængden og måles i nannometer:

  • ultraviolet stråling (100 – 400 nm)
  • synligt lys (400 – 800 nm)
  • infrarød stråling (800 nm – 1mm).

Jo kortere bølgelængden er, jo mere energi indeholder strålingen. Det vil sige, at ultraviolet stråling rummer mest energi og infrarød mindst. Stråleskader opstår i det væv, der bremser eller standser strålingen, idet energien i strålingen herved overføres som varme til vævet eller giver anledning til ændring af cellernes normale funktion.  Skadevirkningen af en given stråling vil derfor afhænge dels af strålingsstyrken dels af, hvor i øjet strålingen standses.

Solens ultraviolette stråling

Solens ultraviolette stråling standses i betydeligt omfang i atmosfæren, hvor specielt ozonlaget virker som filter. Da sollyset er afgørende for dannelsen af ozon i atmosfæren, vil ozonlaget aftage i løbet af vinteren og tiltage om sommeren. Den kraftigste UV- stråling ses derfor om foråret, hvor solen kommer højere på himlen, inden ozonlaget er fuldt genopbygget. Ozonlaget er tykkest ved ækvator og tyndest ved polerne. UV-strålingen er kraftigere i bjerge på grund af højden og refleksionen fra sne og is.

UV-stråling opdeles ud fra bølgelængden i UV-A, UV-B og UV-C stråling, hvor UV-C med kortest bølgelængde har mest energi og UV-A har mindst energi.  Det er primært UV-A stråling, der medfører pigmentering i huden, hvilket for eksempel udnyttes i solarier.  UV-stråling ses inden døre blandt andet ved svejsning.

Sådan standses solens ultraviolette stråler i øjet

I øjet standses UV-C stråling stort set fuldstændigt i hornhindens yderste lag, og i den tynde film af tåre, der normalt dækker hornhinden som et fint beskyttende lag. Tårerne vil fordampe, så øjet bliver tørt. I hornhindecellerne starter UV-strålingen en skadelig proces, der efter nogle timer fører til ødelæggelse af cellerne. Der går derfor nogen tid efter påvirkningen, før generne i form af kraftige smerter og uklart syn viser sig. Tilstanden betegnes svejseøjne eller sneblindhed, da den hyppigste årsag er svejsning eller skisport uden brug af beskyttelsesbriller.

UV-B stråling standses delvist i hornhinden, hvor strålingen fører til samme problemer som UV-C stråling.  Cirka 50 procent af strålingen trænger dog gennem hornhinden, men standses i forreste del af øjets linse, hvor det kan øge risikoen for grå stær (forreste cortical catarakt).

UV-A stråling passerer i stort omfang gennem hornhinden, men standes delvist i øjets linse. Op mod 10 procent af strålingen når dog frem til øjets nethinde. UV-A stråling kan derfor medføre grå stær og evt. skade nethindecellerne.

Sådan standses synligt lys i øjet

Synligt lys med bølgelængder mellem 400 og 800nm passerer stort set uhindret gennem hornhinden og linsen til nethinden. I nethindens stav- og tapceller udløser lyset en fotokemisk proces, der omdanner strålingen til elektrisk impuls i synsnerverne. Processen er grundlaget for selve vores evne til at se. For at hindre skade på nethindens celler er der en kraftig ”kølende” blodgennemstrømning i nethinden. Hvis styrken af lysstrålerne er for kraftig, kan afkølingen ikke følge med. Nethindecellerne varmes derfor op, så de proteiner, der normalt er flydende, stivner (ligesom hviden i et kogt æg), og cellerne dør.  Ved endnu kraftigere påvirkning “brændes” cellerne af (forkulles) eventuelt helt til askestadiet. Sådanne brandskader er varige og kan ikke behandles. Skaderne ses typisk ved solformørkelser og ved belysning af øjnene med laserlys for eksempel i måleinstrumenter eller som drengestreger ved leg med laserpenne overfor for eksempel togførere og bilister.

Øjets pupil og linse beskytter nethinden mod synligt lys

Øjets pupil giver en vis beskyttelse mod skadelig lyspåvirkning af nethinden, idet pupillen trækker sig sammen ved kraftig belysning. På arbejdspladser med risiko for skader med laserbelysning bør tilstræbes en lille pupil, ved at belysningen i rummet holdes rimeligt høj.

Pupillen hos børn er stor, og pupilstørrelsen aftager med alderen. Børn og unge har derfor en øget risiko for varige nethindeskader fremkaldt af solstråler.

Også øjets naturlige linse giver en vis beskyttelse mod nethindeskader fremkaldt af synligt lys. Med alderen bliver linsens kerne tiltagende tæt og brunlig. Linsekernen virker herved som et gul-filter, der absorberer en stor del af det energirige blålys. Når man fjerner den naturlige linse og erstatter den med en kunstig linse af et plastmateriale, som det sker ved operation for grå stær, oplever patienterne ofte en ændring af farveopfattelsen, idet de blå farver bliver mere klare end før. Kunstige linser skal være behandlet, så de filtrerer UV-A og blåt lys for at forhindre skader på nethinden, som er fremkaldt af blåt lys.

Sådan standes infrarød og varmestråling stråling af øjet

Varmestråling – med bølgelængde over 1400 nm vil standses af tårefilmen, hornhinden eller vandet i øjets forreste kammer. Varmestråling kan derfor i sjældne tilfælde medføre samme skader som UV-stråling. Da energien i varmestråling dog som hovedregel er væsentlig lavere, ses kun sjældent skader herved.

Infrarød stråling med bølgelængde mellem 800 og 1400 nm vil kunne trænge ind i øjet og medføre skade på linsen (glaspusterstær) eller nethinden (solforbrænding), fuldstændig som det ses ved skader fremkaldt af synligt lys. Ved påvirkning af øjet med kraftigt lys i det synlige område vil pupillen trække sig sammen, så mængden af lys, der kan trænge ind i øjet, bliver nedsat. Pupillen reagerer derimod ikke på infrarødt lys, så der er ingen naturlig beskyttelse i denne situation. Ved iagttagelse af solformørkelser er der således en væsentlig øget risiko for nethindeskader fremkaldt af den infrarøde stråling.

Solens stråler kan fremkalde skader i øjnenes hornhinder, linser og nethinder

Hornhindeskader fremkaldes især af UV-stråler. Risikoen for skader er størst om foråret under skiløb i bjerge på grund af refleksion fra sneen (sneblindhed). Tilsvarende skader ses efter svejsning uden beskyttelsesbriller (svejseøjne).

Symptomerne er først tørhed og irritation i øjnene. Efter et par timer kommer tiltagende stærke smerter ledsaget af tåreflod, sløret syn og kraftig rødme af øjnene. Smerterne aftager efter 6-8 timer, og læsionerne heler normalt op uden mén i løbet af et døgn.

Behandlingen er øjendråber eller salve, der beskyttet øjnene mod infektion og giver smertelindring. Smertestillende tabletter samt øjenklap kan være nødvendig. Smertestillende lameller eller bedøvende dråber, som bruges nogle arbejdspladser med svejsearbejde, må kun anvendes i den helt akutte fase, da de hæmmer ophelingen af hornhinderne.

Forebyggelse Beskyttelsen mod hornhindeskader er primært beskyttelsesbriller det vil sige briller med indbygget UV-filter. Ikke alle solbriller beskytter mod UV-stråling, så det er vigtigt at sikre sig, at de solbriller, man anskaffer, beskytter mod UV-stråling . Beskyttelsesbriller til brug ved svejsning skal ligeledes være UV-sikre. Brillerne bør afskære minimum 99 procent af stråler med bølgelængder under 420 nm.

Solbriller bør være udformet, så de også beskytter mod lysindfald fra siden og op-ned. En hat med skygge kan normalt give god beskyttelse mod solens UV-stråling, blot skal det huskes, at refleksionen af UV-stråler fra for eksempel sne er meget stor. En kasket kan være en god beskyttelse i haven og på golfbanen, men giver ikke tilstrækkelig beskyttelse ved skiløb og i forårssolen på stranden.

Skader på øjets linse kan fremkaldes af UV-A og infrarød stråling. Skaderne viser sig ved udvikling af grå stær i linsens forreste del i modsætning til den aldersbetingede grå stær, der fortrinsvis ses  i linsens bagerste del. Udvikling af grå stær sker langsomt efter flere års påvirkning.

Symptomerne er langsomt aftagende skarpsyn og blænding i modlys.

Behandlingen er operation for grå stær med fjernelse af øjets linse og indsættelse af en kunstig linse.

Forebyggelse er solbriller, der primært skal beskytte mod UV-A stråler. Ved risiko for kraftig infrarød stråling som for eksempel under solformørkelse skal beskyttelsesbrillerne også sikre mod synligt og infrarødt lys.

Nethindeskader kan fremkaldes af UV-A stråling, synligt lys og infrarød stråling. Skaderne viser sig som brandspor og arvæv i nethinden. Sidder brandsporet i den gule plet i øjet, kan skarpsynet blive stærkt nedsat. Synsnedsættelsen indtræder straks. Sidder brandsporet udenfor den gule plet, vil synet ikke være påvirket. Alvorlige skader ses typisk i forbindelse med solformørkelser, hvor solen er betragtet uden beskyttelsesbriller. Det er væsentligt, at beskyttelsesbrillerne til iagttagelse af solformørkelse beskytter mod synligt lys samt UV- og infrarød stråling. Skader på nethinden kan optræde ved arbejde med laserlys og ved svejsning. En særlig risiko er der ved anvendelse af infrarøde lasere (800 – 1400 nm), da den infrarøde stråling ikke kan ses. Unge mennesker med store pupiller er særligt udsat.

Symptomerne er svært nedsat syn, hvis læsionen sidder i den gule plet. Sidder brandsporet udenfor den gule plet, er der normalt ingen symptomer, og brandsporet vil oftest kun blive opdaget som et tilfældigt fund ved en øjenundersøgelse.

Behandling: Stråleskader på nethinden kan ikke behandles.

Forebyggelse er primært beskyttelsesbriller. Solformørkelse bør aldrig iagttages uden beskyttelsesbriller, der beskytter mod synligt lys samt UV- og infrarød stråling. Ved svejsning og ved brug af laser bør anvendes relevante beskyttelsesbriller. God belysning på arbejdspladser ,hvor laser anvendes, kan reducere risikoen for skader ved, at pupillen bliver lille. Skiltning med advarsel om brug af laser bør minde om risikoen: ”Se aldrig ind i en laser”.   

Læs mere:

De almindeligste øjenproblemer
Sådan passer du på dine øjne foran computerskærmen

 

 

Annonce: Book en synstest