Øjets funktion kan groft opdeles i:
- en optisk funktion, der med linsesystemer giver skarpe billeder på nethinde.
- en synsproces i nethinden.
- en synsopfattelse i hjernen, hvor det sete tolkes.
Optisk kan øjet sammenlignes med et simpelt kamera, hvor det, vi ser på, afbilledes på øjets nethinde. Øjets optiske system omfatter: hornhinden, kammervandet, linsen og glaslegemet.
En forudsætning for, at vi kan se detaljer, er, at der ikke er uklarheder i linsesystemet, og at systemet er fokuseret, så billedet på nethinden står skarpt
Hvad vil det sige at være langsynet?
Hos nogle personer er styrken af linsesystemet for lille, eller øjet er for kort. Sådanne personer er langsynede, og de kan have svært ved at se ting på tæt hold klart. De vil have behov for pluslinser som briller eller kontaktlinser.
Hvad vil det sige at være nærsynet?
Hos andre personer er styrken af linsesystemet for stor, eller øjet er for langt. Disse personer er nærsynede, og de vil have svært ved at se ting, der er langt væk, klart. De vil have behov for minuslinser.
Hvad vil det sige at have bygningsfejl?
Hos nogle personer er hornhinden ikke lige krum i forskellige retninger. De billeder, der dannes på nethinden bliver derfor fortegnet, og muligheden for at læse nedsættes. Tilstanden kaldes astigmatisme eller bygningsfejl, der kan rettes med toriske brilleglas, hvor krumningen lodret og vandret er forskellig.
Problemer med sløret syn på grund af dårlig fokusering af linsesystemet (langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl) kan oftest afhjælpes med briller eller kontaktlinser.
Som alternativ til afstandsbriller eller kontaktlinser kan man blive opereret, oftest med laseroperation, hvor hornhindens krumning ændres.
Hvornår får man brug for kontaktlinser eller briller?
Øjets linsestyrke ændres kun lidt med alderen bortset fra en periode omkring puberteten. Efter 20-års alderen er øjets optik som hovedregel stabil, bortset fra det tiltagende behov for læsebriller.
Personer uanset alder, der er nærsynede eller har bygningsfejl, vil have behov for briller eller kontaktlinser for at kunne se skarpt på afstand for eksempel til bilkørsel, til at se TV osv.
Langsynede vil i modsætning hertil ofte klare sig uden briller indtil 30 – 40 års alderen, hvor den aftagende nærindstillingsevne medfører behov først for læsebriller siden også for briller til afstand.
Hvorfor får man behov for læsebriller med alderen?
Når vi angiver, at en person er langsynet, nærsynet eller har en bygningsfejl, refererer vi til øjet i hvile med synet indstillet på afstand. Skal vi se noget, der er tættere på øjet end 5-6 m., må øjets linsestyrke øges. Jo nærmere ved øjet vi skal se, des mere må øjet øge sin linsestyrke. Ved fødslen er øjets naturlige linse blød og fleksibel, så linsen kan blive mere krum, og linsestyrken kan øges. Denne nærindstilling betegnes akkommodation. Med alderen bliver linsen mere og mere stiv, så evnen til at stille om gradvist aftager. De første mange år spiller det reelt ingen rolle, men fra
40-50 års alderen er nærindstillingen faldet så meget, at det bliver svært at se skarpt i normal læseafstand 30 – 50 cm. fra øjet.
Som kompensation for den svigtende evne til at nærindstille må de fleste anskaffe læsebriller eller, hvis de i forvejen anvender briller til afstand, briller med glasstyrke til både afstand og nær.
Nogle personer vælger for at slippe for læsebrillerne at få en kontaktlinse med styrke til nærbrug på det ene øje, mens afstandssynet klares med det andet øje.
Læs mere:
Vores farvesyn og evne til at se i lys og mørke
Alderssyn
Sådan vælger du briller