A pediatrician checking an 8 month old baby's eyes with a penlight.

Synsproblemer hos små børn

Det er vigtigt at opdage syns-vanskeligheder hos børn så tidligt som muligt. Nedenfor er beskrevet noget af det, du kan være opmærksom på.

  • Manglende øjenkontakt
    Når barnet er cirka 8-12 uger gammeltvil det normalt semod dit ansigt og smile tilbage til dig, når du smiler. Hvis du ikke kan få øjenkontakt med dit barn, bør du tale med din egen læge eller sundhedsplejersken om det. De kan fortælle dig, om barnet skal undersøges af øjenlæge.
  • Hvide pupiller
    Hvis enten den ene eller begge pupiller er hvide, så skal barnet ses af øjenlæge hurtigst muligt. Hvide pupiller kan være tegn på alvorlig øjensygdom (eksempelvis medfødt grå stær), der kræver hurtig behandling.
  • Urolige øjenbevægelser
    Fra barnet er 3 måneder gammelt skal øjenbevægelserne være rolige og koordinerede. Hvis øjnene bevæger sig i hurtige ryk fra side til side, eller øjenbevægelserne virker ukoordinerede, kan barnet have urolige øjne (nystagmus). Din egen læge kan rådgive dig, om øjenbevægelserne er normale eller unormale. Hvis de er unormale, skal barnet ses af øjenlæge snarest muligt.
  • Mærkelige øjne
    Hvis øjnene eller øjenomgivelserne ser mærkelige ud, bør barnet undersøges af øjenlæge snarest muligt. Det kan for eksempel være, hvis øjenlåget hænger ned og spærrer for synet, hvis hornhinderne er uklare, eller hvis pupillen har form som et nøglehul og ikke er rund.
  • Skelen
    Når man skeler, peger de to øjne i forskellig retning. Efter tre måneders alderen, hvor det lille barn har lært at bruge synet og koordinere øjenmusklerne, skal øjenakserne være parallelle. Hvis man tager et foto af sit barn set lige forfra, så kan man som regel se en lysrefleks i pupillen. Hvis øjenakserne er parallelle, sidder lysrefleksen midt i pupillen på begge øjne.Hvis lysrefleksen ikke sidder parallelt, kan det være, at dit barn skeler. Skelen er et tydeligt tegn på, at der kan være noget galt med synet. Skelen skyldes oftest brillebehov, men kan også være tegn på egentlig øjensygdom. Alle børn, der skeler, bør derfor ses af øjenlæge snarest muligt.
    • Dovent øje
      Hvis øjenakserne ikke er parallelle, og de to øjne ser hver sit billede, kan hjernen ikke skabe et sammenhængende billede. Børns hjerner vilhurtigt lære at undertrykke billedet fra det ene øje. Hvis hjernen altid undertrykker synet fra det samme øje, vil dette øje blive dovent. Hvis barnet i stedet skifter mellem de to øjne, kan synet udviklesnormalt på begge øjnene.Et øje kan også blive dovent af andre årsager end skelen, eksempelvis hvis der er stor forskel i brillestyrken på de to øjne.Behandling af skelen
      Hvis barnet har fået et dovent øje, er det vigtigt, at synet på det dovne øje optrænes. Dette foregår som regel hos en skeleterapeut.
      Skelen kan rettes med en skeleoperation.

Annonce: Book en synstest