Grethe_Louis Nielsen

Trykmåling afværgede skader på Gretes syn

67-årige Grete Støving Ostenfeld mærkede ingen symptomer på højt tryk i øjet

Grete Støving Ostenfeld fra Taastrup havde absolut ingen anelse om, at noget var galt, da hun besøgte Louis Nielsen i Taastrup og besluttede sig for at få chefoptiker Brian Towt til at lave Louis Nielsens nye syns- og sundhedstjek, KompletSyn.

Faktisk var hun blot i butikken med sin mand, men besluttede sig for at få lavet syns- og sundhedstjekket, når hun alligevel var der. Grete Støving Ostenfeld har døjet med såkaldt glaslegeme-sammenfald i øjet, men var under observation hos øjenlægen for dette.

– Glaslegeme-sammenfaldet gjorde, at jeg havde lidt slør på øjet, men bortset fra det regnede jeg bestemt ikke med, at der var problemer, fortæller Grete Støving Ostenfeld.

Da chefoptiker Brian Towt gennemførte KompletSyn-tjekket, kunne han imidlertid konstatere et ekstraordinært højt tryk på Gretes ene øje, mens trykket på det andet forekom normalt. Sammenholdt med de øvrige observationer opfordrede chefoptikeren Grete til at søge øjenlæge med det samme.

– Øjenlægen konstaterede det samme høje tryk, og jeg kom i behandling med øjendråber med det samme for at få trykket nedbragt, da synsnerven ellers kunne have taget skade af det høje tryk, fortæller Grete Støving Ostenfeld.

Øjenlægen måtte efterfølgende forsøge sig med forskellige typer af øjendråber over en periode i bestræbelserne på at få trykket ned, og efter nogle ugers behandling kom trykket omsider ned på et niveau, hvor det er under kontrol og ikke risikerer at skade Gretes syn.

– Jeg er naturligvis meget taknemmelig for, at det høje tryk blev afsløret. Jeg mærkede jo ikke selv noget til det, og det er klart, at med de øjenproblemer, jeg allerede havde i forvejen, er jeg lykkelig for, at jeg ikke pådrog mig endnu flere problemer, siger Grete Støving Ostenfeld, som efterfølgende har opfordret venner og bekendte til at få synet rutinemæssigt tjekket.

– Jeg har selv nået en alder, hvor det generelt er fornuftigt at blive tjekket rutinemæssigt. Efter sundhedstjekket til min egen store overraskelse afslørede et alt for højt tryk i øjet, har jeg i endnu højere grad har opfordret venner, familie og bekendte til at få det undersøgt, siger Grete Støving Ostenfeld.

Fakta om grøn stær (glaucom)

  • Trykket i øjet kan have indflydelse på udviklingen af grøn stær, men sygdommen kan også opstå uden forhøjet tryk
  • Grøn stær forårsager, at nervetrådende i synsnerven bliver beskadiget
  • Som konsekvens bliver øjets synsfelt indskrænket og kan i sidste ende udvikle sig til kikkertsyn/tunnelsyn
  • Sygdommen kan opstå såvel akut som snigende
  • Akut grøn stær kan forebygges med et simpelt indgreb med laser, hvis den opdages i tide
  • Den snigende form er den mest almindelige og optræder hos cirka 1 procent af alle over 40 år
  • Hurtig indgriben og behandling er afgørende for at afværge eller minimere permanent syns-skade

Fakta om Louis Nielsens KompletSyn

  • Louis Nielsen har som den første optikerkæde i Danmark indført et syns- og sunhedstjek, KompletSyn
  • KompletSyn omfatter bl.a. at der tages foto af nethinden i øjet, ligesom alle over 40 år får målt trykket i øjet
  • Syns- og sundhedstjekket kan medvirke til at opdage sygdomme som grøn stær, øjenforkalkning (AMD), diabetes og forhøjet blodtryk
  • Louis Nielsens optikere stiller ingen diagnose. Dette er udelukkende øjenlægernes opgave, men optikeren rådgiver kunden ud fra undersøgelser og observationer

Book en synstest