Circular bokeh background of Christmas light

Vores farvesyn og evne til at se i lys og mørke

I nethinden findes de lysfølsomme synsceller – tappe og stave.  Tappene kan skelne små detaljer og farver, og de findes næsten udelukkende nær den gule plet i nethinden (makulaområdet). Tappene kræver relativt meget lys for at virke.  Stavene er mere lysfølsomme. De findes i stort antal i hele nethinden og reagerer primært på ændringer i lyset, for eksempel hvis noget bevæger sig.

Læsesyn og orienteringssyn

Stave og tappe fungerer altså forskelligt, og ud fra denne forskel opdeles synsfunktionen i:

  • det centrale syn, som er knyttet til tapfunktionen, og hvor læsning og farveopfattelse finder sted.
  • det perifere syn, som er knyttet til stavfunktionen, og hvor bevægelse, blinkende lys og rumorientering opfattes.

Det perifere syn bruger vi således dels til at orientere os i rummet dels til at opdage, at der sker noget omkring os. Bevægelser eller lysglimt i det perifere synsfelt vil automatisk fange vores opmærksomhed. Når vi retter øjnene mod objektet, vil vi med det centrale syn kunne se, hvad der tiltrak vores opmærksomhed.

Farvesyn

Farvesynet er primært knyttet til nethindens tapceller. Farvesynet hos mennesket er det mest forfinede i dyreriget og det gør os i stand til at skelne mellem selv meget små forskelle i nuancer.

En del mænd og færre kvinder har medfødt defekt farvesyn (farveblindhed). Dette betyder dog ikke, at de pågældende ikke kan se farver, kun at de har svært ved at skelne mellem bestemte farver.

Farveblindhed kan give problemer med at varetage en del erhverv, hvor farvede lys bruges i sikkerhedssystemet (for eksempel piloter og togførere), eller hvor farvekoder anvendes til funktionsmarkering for eksempel på grafiske skærme. (Industriel procesovervågning).

Forskellige øjensygdomme kan ramme øjets samlede funktion for eksempel ved sukkersyge eller alene det centrale syn for eksempel AMD (Aldersrelateret Makula Degeneration ofte betegnet nethindeforkalkning) eller orienteringssynet som det blandt andet ses ved grøn stær.

Sådan tilpasser øjet sig forskellige lysniveauer

Øjet tilpasser sig normalt til det lysniveau, der er i omgivelserne. Denne tilpasning er vigtig for evnen til at se under forskellige lysforhold. Da tappene kræver mere lys for at fungere, mister vi evnen til at skelne detaljer og til at se farver, hvis der ikke er særlig meget lys. Det er for eksempel ikke muligt at læse avis udendørs om natten, selvom vi kan se større objekter som træer og buske,

Jo ældre vi bliver desto længere tid tager det for øjnene at omstille sig fra lys til mørke. Det er en af årsagerne til, at ældre ofte føler sig usikre i trafikken i mørke.

Læs mere

I mørket er alle katte grå
Langsynethed, nærsynethed og bygningsfejl
Alderssyn